Sensommer-Slå Om - Dansk

45 kr
Sensommer-Slå Om er en klassisk og enkel slå om-bluse til fine kjoler, eller højtaljede jeans, på kølige sommeraftener, og i den bløde kombination af merino og silk mohair kan den selvfølgelig holde dig lun gennem vinteren også.

Tilkøb af garn?

Jeg vil gerne købe garn til opskriften
Hvilken størrelse ønsker du garn til?
 DKK
  • Køb for 600 kr, og opnå gratis fragt
  • Ved bestilling før kl. 13 sender vi samme dag
Slå om-blusen strikkes frem og tilbage oppefra og ned i glatstrik.
Først strikkes halskanten i nakken, herfra samles m op og der strikkes frem og tilbage, først med skulderudtagninger og senere med ærmeudtagninger.
Slå om-blusens bindebånd kan strikkes i ønsket længde, så den kan bindes foran eller bagpå, alt efter ønske. Der laves et hul i blusens ene side, hvor det ene bindebånd kan trækkes igennem.
Ærmerne strikkes rundt i glatstrik og afsluttes med en ombukskant.

Sensommer-Slå Om er designet til at have et bevægelsesrum, der er mindre end eget brystmål, et såkaldt negative ease, på ca. 0-8 cm.
Når du skal vælge størrelse, kan du derfor bruge sektionen "vejledende brystmål" som reference og herudfra finde den rette størrelse. Måler du eksempelvis 98 cm rundt om brystet, bør du vælge at strikke størrelse M for at opnå den tiltænkte pasform.

Størrelser: XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL (4XL)
Vejledende brystmål: 76-83 (84-91) 92-99 (100-107) 108-116 (117-127)
128-139 (140-149) cm
Omkreds: ca. 79 (83) 93 (105) 113 (125) 135 (143) cm
Fuld længde: ca. 41 (43) 45 (47) 48 (49) 50 (51) cm fra skulderen
Ærmelængde: ca. 42 (43) 44 (43) 42 (43) 43 (43) cm
Pinde: Rundpind og strømpepinde 3,5 og 4,5 mm
Strikkefasthed: 20 m x 29 rækker = 10 x 10 cm på pind 4,5 mm i glatstrik
Garn: 1 tråd Knitting for Olive Merino (250 m / 50 g) og
1 tråd Knitting for Olive Soft Silk Mohair (225 m / 25 g)
Modellen på billedet er strikket i Merino - Havregryn og Soft Silk Mohair - Hør
Garnforbrug:
Merino: 200 (200) 200 (250) 250 (300) 300 (350) g
Soft Silk Mohair: 100 (100) 125 (125) 125 (150) 175 (175) g

Se flere bileder nedenfor